De røde stier

© 2007 Pia Blak og Lars Ahlstrand

Taxien snegler sig ind i en ny trafikprop, vi sidder her i et inferno af bilhorn og udstødningsgasser.
Fra fortovene brænder der små bål og røgen fra en spand med koks står og ryger...det holder myggene væk
Der er ekstremt varmt og indimellem kommer der nogen regnskyld der efterlader gaderne i vand,
og eneste måde at komme rundt er at gå ud i vand til knæene.
Jeg har bedt taxien om at køre mig til cottonstreet.
Her kan der købes bomuldslærred til at male på. Der er kommet et par kraftige glimt fra
himlen og en torden ruller over byen. Chauføren kigger på mig og ryster på hovedet...lidt opgivende.
At ryste på hovedet betyder ja, modsat til hvad det betyder i de vestlige lande.
Jeg tænker at han nok synes at jeg er lidt tosset. De fleste holder sig indendøre når monsunen først sætter ind.
Vi kører gennem Lalbazar mens lynene blinker og tordnen smælder i gaderne.
Jeg bliver sat af på et hjørne ved Cottonstreet og må løbe for regnen er lige startet.
Det vælter ned i spandevis og jeg søger ly i den første butik, en
paraplybutik, selvfølgelig! Her er fyldt op med folk der har søgt ly for regnen.
Vi rykker sammen så der kan blive plads til flere, og jeg kommer hurtigt i snak med de andre.

Orange vandpytter
efter en regnskylle sad det orangse støv stadig nederst på husvægge og mure. Som et slør på væggen eller murens farve.
hvide huse fik en usædvanlig smuk farve nederst på væggene.

Gadens lugte insisterer og trænger sig på. Petroleum, stegeolie fra gadernes madboder, ekskrementer, parrafin,
krydderier, mug, dieselbenzin - you name it. Alle lugte forekommer at være repræsenteret.
Vi kommer gennem gader hvor underlige forfaldne transformere står rundt omkring.
De kunne ligne installationer af Joseph Beuys .Flere steder er der bygget slumhytter rundt om dem.
En mand fyldt med store blære i ansigt og paa armene bevæger sig mod os.
Jeg ville helst tro, at han er statist i en eller anden stor amerikansk horror film som de er igang med at
indspille lige rundt om hjørnet og at det er en utrolig god maske som en stylist har brugt dage paa at fremstille.
Det er det desværre ikke. Han ser virkelig sådan ud. Forfærdeligt ud. Videre forbi sidder en mand paa hug.

Lændeklædet dækker delvist men ikke helt den stråle han sender i rendestenen. Husene i området vi bevæger os i er meget forfaldne.
Pudset er faldet af og murene står rå frem. Malingen fra gamle reklamer har visse steder formået at holde på pudset og bevare væggene.
Reklamer males direkte på murene. Cola's rød/hvide farver er blandt de mest velholdte. Skridter hen over endnu en død rotte.
En inder står ved et lille tempel - et gudekontor på gaden og udfører nogle cerimonelle bevæegelser foran et gudebillede.
Små templer findes overalt rundt omkring på gaderne. Hver gang vi passerer en rickshaw ringer chaufføren med en lille klokke.
Påkalder sig vores opmærksomhed. "You want rickshaws - you want"??
Uden adresse kan vi blive fragtet rundt i timevis.
En mand uden ben bevæger sig ved hjælp af armene hen over gaden. Hviler på hoften og strækker en bedende hånd op imod os.
Vi undgår øjenkontakt. Kontakt vil kunne få ham til at følge os i en uendelighed og i det øjeblik vi gi'r ham en mønt
ville der være yderligere femten tiggere der rækker hænderne frem imod os.

Ved en vandpumpe står tre indiske mænd og vasker sig.
Hvide af skum, skrubber og skurer de hele kroppen. En anden mand sidder og børster tænder med en flosset trærod.
Indernes personlige hygiejne er faktisk stor. Anden hygiejne synes til gengaeld ikke at være tilstede.
Vi kommer forbi en nøgen sadhu. han sidder på gaden i en underlig stilling og er så beskidt af støv at han virker påklædt.
Vi efterladeren mønt hos ham. Han ser på os med sine vilde øjne. Han virker somom han har forladt denne verden og endnu ikke
er død. Her er plads til mange forskellige mennerker.

Doktoren kommer om et øjeblik siger kvinden der lukker op. Vi blir budt indenfor. Umiddelbart virker Dr. Ganguly's
konsultation ikke som en læges tilhørssted, jeg har dog kendt ham gennem 15 år og ved hvor dygtig han er.
Væggene minder om Tage Andersen's patina prægede vægge i den royale blomsterforretning i Kbh.
Den lyse turkis grønne farve i Ganguly's konsultation er boblet op og krakkeleret - fortæller om monsunens fugtige perioder
hvor gader og stræder i Calcutta står under vand. I det ene hjørne op mod loftet er der en stor sort klump af spindelsvæv og skidt.
Stole og borde bærer ikke præg af viden om renlighedens funktion i forhold til sygdomme.
Vi sætter os og jeg mærker næsten øjebliklig noget der kravler og klør. Lægen har katte. Et hav af lopper boltre sig allerede lystigt på den nylig ankomne.
Paa væggen hænger en gammel kalender fra 1987 og et fugtskadet s/h fotografi af Dr.Ganguly som ung.
En nøgen pærer lyser fra en lampe på væggen. På det rødmalede cementgulv står en stabel gamle kufferter og dokumentmapper.
Dækket af støv og spindelvæv forekommer de næsten at være vokset sammen.
Alle papirer paa hylderne er pakket ind i forskelligfarvede plastikposer.
Dr. Ganguly kommer ind og sætter sig på en lille briks og åbner en flaske 'sixty'. En Bengalsk sprut lavet på sukkerrør.
Et par kopper kommer på bordet. Han fortæller at nabohuset er kollapset, og alt hvad der var af kryb og kravl
fra ruinen er flyttet ind hos ham..

Det er blevet mørkt udenfor og vi hører lyden fra komkylie der bliver blæst i.
Her er det skik at man beder en bøn for at det skal gå naboen godt, og bagefter blæser man i konkylien.
Kort tid efter kan vi høre ande konkylier blive blæst i, og det breder sig i længere og længere væk i kvarteret,
som ringe i vandet.

Den Bengalske natur med sortgrønne palmer og rismarker, og de røde stier og støvede veje. Stierne består af det fineste orangerøde pulver.
Tag det op i hånden og mærk hvor fint og blødt det føles.
Jo længere man kommer væk fra byerne, jo mere og mere elendige bliver vejene, og herude finder man bengals oprindelige folk: Santalierne.

Det er morgen og solen danser afsted på himlen og jeg er igang med at male på taget af huset.
Marsh bliver der råbt. Marsh betyder fisk og en fiskehandler står ved indgangen til haven. Her bliver
jeg nød til at have lås på ingangen til haven, ellers ville den være fyldt med børn, dyr og folk der vil sælge noget.
De fleste dyr går frit omkring og det sker der dukker en vild elefandt op i Santiniketan.
Jeg har mit hyr med de store aber, der ind i mellem hærger mit atelier. Ofte bruger de
mit tagatelier til at spise papajaer i, og når jeg så kommer derop har de væltet billederne og lavet huller
i det lærredstag der er spændt ud som lå for solen. Rina kalder. Hun har fundet en Cobra
i soveværelset. Vi aner ikke hvad vi skal stille op og prøver at kontakte ejeren af huset, der bor i nærheden.
han er ikke hjemme, og da vi kommer tilbage har Cobraen selv fundet ud i haven. Den har taget en rotte
som den er ved at spise